Bolette Sif Ulff-Møller

Teaterlinjen F09

Da jeg valgte at starte på Musik og Teaterhøjskolen, var det fordi jeg trængte til at komme VÆK.

Jeg er vokset op i Nordsjælland, og har haft base der hele mit liv. Så det var en stor ting, at rejse til den anden ende af landet, men hvor er jeg glad for jeg gjorde det!

Gennem teaterlinjen fik jeg muligheden for at udfordre både mit psykiske og fysiske jeg, og jeg kan roligt sige, at jeg har fået et utroligt kendskab til mig selv og mine grænser – både dem jeg vil, og dem jeg ikke vil overskride.

Selvom jeg startede på Musik og Teaterhøjskolen for at blive undervist i teater, var det sociale miljø lige så vigtigt for mit ophold. Første dag fik jeg udleveret en nøgle der kunne give mig adgang til alt af interesse. Derfor var det ikke svært at føle mig hjemme, og have overskud til at skabe de bedste venskaber jeg har.

Selvom jeg ikke længere bor og får undervisning på højskolen, er min tilknytning ikke stoppet. Den gode stemning, og opbakningen fra skolens ansatte, gør at en velfungerende gammel elev forening kan arrangere to årlige gammel elev weekender hvor nuværende og gamle elever fester, nyder hinandens selskab og glemmer hverdagens bekymringer.