Heidi Nielsen

Teater E07

Fra august til december 2007 blev jeg voksen. Jeg startede på Musik og Teaterhøjskolen fuld af nervøsitet, spænding, fordomme og forventninger. Jeg vidste jeg måtte prøve det kreative liv af, inden jeg begyndte at læse på universitetet, for at begynde det seriøse liv. Den kærlighed, omsorg og LYST jeg blev mødt med i Sønderjylland slog benene væk under mig, og det var nogen gange rigtig godt, og andre gange rigtig hårdt – det gjorde mig voksen. Jeg blev udfordret, både menneskeligt og kunstnerisk. Jeg måtte se nogle mennesketyper i øjnene, som jeg troede, jeg vidste hvem var, og indse at jeg ikke vidste noget som helst. Jeg måtte se mig selv i øjnene, og indse at jeg ikke vidste noget som helst. For jeg skulle jo ikke læse på universitetet. Jeg skulle starte det seriøse liv, men opdagede at det seriøse og det kreative gik hånd i hånd. Jeg tog min propfyldte rygsæk, fuld af Hartvig, Rikke, Simon, Kerstin, Soomi og alle mine skønne medstuderende, og søgte op på Det Danske Musicalakademi – og kom ind! Jeg vidste hvad jeg ville, jeg vidste hvad jeg kunne, og jeg havde LYSTEN og modet til at forfølge mine drømme.

Da min mor hentede mig sidste dag var jeg opløst i tårer. Jeg var dødtræt og sprællevende, mæt og hungrende; mest af alt voksen, men med modet til at være evigt barnlig!