Stine Fisker
Efteråret 2011 – Teaterlinjen
Det er med en klump i halsen, at jeg mindes det halve år jeg tilbragte på Musik – og Teaterhøjskolen.
Det er en fantastisk tid, hvor man bliver præsenteret for en palet af følelser og indtryk. Du får alverdens muligheder for at udfolde og forbedre dine evner, men mindst lige så stor muligheder for at finde skjulte talenter og verdensmestre. Alt er muligt og tilgængeligt.
Det er en dannelsesrejse gennem kreativitet, faglighed, personlig udvikling og – forskellighed. Med plads til individet og fællesskabet, med en passioneret og dygtig lærerstab og personale. En mulighed for at få tætte og langvarige venskaber.
På teaterlinjen får du i største stil mulighederne for udfoldelse og overskridelse af grænser. Du vil blive kastet ud i en verden af rekvisitter, kostumer, kreativitet, karakterarbejde og fysisk leg. Teaterhuset oser af spænding og adrenalin, og er en magisk legeplads for nye som garvede skuespillere.
Den varme og velkomst man møder på skolen er overvældende, og intet andet sted i verden finder man det samme. Home is where the heart is!


