june, 2019

03jun(jun 3)10:0007(jun 7)20:00Festival - turnéforestillingerne

Event Details

Traditionen tro holder vi igen festival på Musik og Teaterhøjskolen i Toftlund

De GRATIS billetter bestilles på hartvig@musikogteater.dk og uddeles efter FØRST TIL MØLLE-princippet.

Vi viser alle turnéforestillinger, -shows og -koncerter, som eleverne har/vil turnére med her i foråret.

Mandag, d. 3.juni
kl. 10.00: ’ The Littlewoods’ – Teaterforestilling på engelsk
Kl. 11.30: Koncert med EM’erne ( linjen for Elektronisk Musik)

Tirsdag, d. 4. juni
Kl. 10.00: Koncert med EM’erne ( linjen for Elektronisk Musik)
Kl. 19.00: Koncert med EM’erne ( linjen for Elektronisk Musik)

Torsdag, d. 6.juni
Kl 10.00: ’VÆVET’ – danseforestilling efterfulgt af NyCirkusforestilling
Kl. 13.00: ’ The Littlewoods’ – Teaterforestilling på engelsk
Kl 19.00: ’VÆVET’ – danseforestilling efterfulgt af NyCirkusforestilling

Fredag, d.7.juni
KL. 10.00: Koncert med Musik-Sang- og Lydtekniklinjerne
KL. 19.00: Koncert med Musik-Sang- og Lydtekniklinjerne

’The Littlewoods’ – en teaterforestilling på engelsk
I forestillingen er vi tilbage i foråret 1961 i en helt almindelig provinsby og i et fællesskab af børnene mellem 3 og 14 år. Noget grumt finder sted gang på gang inde i den forbudte skov…. ’The Littlewoods’ er en isnende kriminalhistorie, set fra børnehøjde. Musik og Teaterhøjskolens 10 teaterelever medvirker. Originaltitel: Lilleskoven af norske Jesper Halle. Varighed:ca 1t 45 min uden pause.

EM-koncert
Kom og oplev den ægte CLUB-stemning – kølig og intens – fra tung techno over HIP HOP til bouncy electro house og videre derfra ud imod det ubeskrivelige. Musik og Teaterhøjskolens EM-elever skaber med deres egen musik og visuals et inciterende univers. Kom og vær med.
Varighed. Ca 1 time

’VÆVET’ – en danseforestilling
Dans som tekst – Kroppen som dokument, et dokument der gennem hele livet skriver og skrives på igen og igen…. Hvor slutter min krop og hvornår begynder din…? Forestillingens 4 dansere undersøger og stiller spørgsmål – både på vegne af hinanden og publikum. Det bliver både tanke-vækkende, intimt og storslået på én og samme tid. Varighed: ca en halv time

’POLARI’ – en NyCirkus-forestilling
En forestilling hvori vi udforsker krop og identitet, køn og fællesskab. Igennem fysisk formåen og klassiske cirkusdiscipliner i en ny og moderne kontekst, kigger vi på, hvem vi ville være, hvis vi helt frit selv kunne vælge. Skifte køn eller stil, krop eller kunnen. Samarbejdet med den elektroniske musiklinje sikrer en spændende og eksperimenterende lydside, mens nycirkusartisterne sikrer en hæsblæsende og tankevækkende forestilling.
Velkommen til polari – et univers hvor alt er muligt

KONCERT
Koncert med eleverne fra Højskolens tre linjer: musik- sang- og lydtekniklinjen – hertil kommer gæsteoptræden af to elever fra linjen for Elektronisk Musik. Koncertens numre er skrevet og arrangeret af eleverne selv bistået af lærerne. Kom og hør god musik – og god lyd – inden for en bred vifte af genrer. Varighed: ca en time.

 

 

Time

3 (Monday) 10:00 - 7 (Friday) 20:00

Location

Musik & Teaterhøjskolen

Herrestedgade 6-8, 6520 Toftlund

No Comments

Post A Comment

Musik & Teaterhøjskolen
X