Lysdesign

Lysdesign er valgfaget, hvor kreativitet og praksis møder hinanden. Dette gøres i en blanding af workshopundervisning og teoretisk undervisning.
At kende til de tekniske dele af enten en teater forestilling eller en koncert er en nødvendighed for artister, f.eks. er du som skuespiller nød til at forholde dig til lysets indvirkning på stemning og påvirkning af spille område. Med en forståelse for teknikken omkring scenen vil man kunne indgå i en faglig kommunikation med tekniker, derved præge og hjælpe teknikken med forståelse for karakter og historien.
Faget er for alle, uanset faglighed og linjefag på højskolen. Så hvis du aldrig har rørt eller tænkt over scenebelysning, så er du stadig velkommen.

Faget indeholder:
•    Praktisk undervisning i lysophæng
•    Farveteori
•    Ophængteori
•    Praktisk undervisning i kodning
•    Fra manuskript til lysplan
•    Kendskab til udstyr
•    Den kreative proces i et projekt

Derud over vil faget indeholder en masse mulighed for at afprøve og lege med lysophæng. Vi vil også få mulighed for at sætte lys på forestillinger, der besøger skolen eller forestillinger, som i selv spiller.