Dans og bevægelse

Valgfaget dans og bevægelse er et fag for elever som vil afprøve dans uden nødvendigvis at have nogle forkundskaber.

Hver uge undervises der i forskellige indgangsvinkler til bevægelse og brug af kroppen i et scenisk perspektiv.

Eksempelvis vil der være undervisning i kontaktimprovisation, scenisk improvisation og arbejdet med indre billeder som grundlag for abstrakt bevægelse.

Desuden vil eleverne lære nogle simple koreografier.

Hver undervisningsomgang starter med grundig opvarmning og afsluttes med udstrækning, for at skabe smidighed og kropsbevidsthed samt for at undgå risiko for skader.