Skolekredsen
Teater og Musikhøjskolens skolekreds er den højeste instans i foreningsstrukturen omkring skolen. Og Skolekredsen er en forudsætning for vores højskole.
Kredsen består af personer, der af forskellige grunde har en tilknytning til stedet. Det kan være lokale der gerne vil bakke op om højskolen, det kan være tidligere elever eller ansatte eller det kan være musik- og/eller teaterinteresserede, der ønsker at støtte højskolen og højskolens talentudvikling.
Skolekredsen vælger bestyrelsen på den årlige generalforsamling i foråret.
For tiden består skolekredsen af lige under 100 personer. Det koster årligt 200,-kr. for et personligt medlemskab, 350,- kr. for et familiemedlemskab og 1.000 kr. for et virksomhedsmedlemskab.
Alle medlemmer med e-mailadresse vil løbende blive holdt orienteret om skolens kalender, arrangementer, forestillinger osv.
Kontakt skolens kontor hvis du gerne vil være medlem af skolekredsen på telefon 74 83 01 04 eller på kontor@musikogteater.dk


