“Skøre udfordringer, sjove indslag, smukke forestillinger, fede koncerter, seje undervisere, lækre piger og gode drenge. Mit ophold på Musik- og Teaterhøjskolen var måske det mest afgørende halvår i mit musikliv.”
Lydteknik linjen henvender sig til dig, som gerne vil fordybe sig i lydteknik og musik produktion. Du vil lære de grundlæggende indspilnings teknikker og få undervisning i Pro Tools 9. Vi gennemgår mixerens opbygning, mikrofoner og effekter, hvordan et PA anlæg fungerer og hvordan man laver live-lyd og du vil komme til at lave egne projekter i studiet og som tekniker til skolens koncerter og på turneer i landet.