Vi bryder skemaet
På højskolen kan du forfølge dine drømme. Her kan du lede efter dig selv og opdage, at du er en anden. Højskole er at bryde rytmen og finde melodien, møde nye mennesker, dyrke dine interesser sammen med andre og være en del af et kreativt fællesskab.
En af Musik- & Teaterhøjskolens værdier er at nære den naturlige nysgerrighed. I det daglige betyder det, at alle vores berøringsflader smelter sammen, så livet leves helt analogt i nærvær og tilstedeværelse, hvor vi er med i hinandens liv, kreative processer og menneskelige eksistens.

Musik
I portfaget musik undervises og samarbejdes der på tværs af linjerne. Når Sammenspil og Sang mødes, får vi en mere komplet musikalsk oplevelse og større dynamiske muligheder.
Musikproduktion
I portfaget Musikproduktion undervises og samarbejdes der på tværs af linjerne Elektronisk Musik, Sangskrivning og Komposition og Lydproduktion om at lave al mulig musik på alle mulige måder.