Hverdagen

Hverdagen og det Sociale på
Musik og Teaterhøjskolen

Det er rart at vide, hvordan din hverdag på højskolen foregår.

Læs mere nedenfor, og hvis du har andre spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os

Hverdagen_positiv-oplevelse
Hvilken slags højskole er Musik og Teaterhøjskolen?

Musik og Teaterhøjskolen er et sted, hvor der er plads til alle – også dig! Vi lægger vægt på at skabe de bedste rammer for, at du kan udfolde dig – og udfordre og udforske din faglige og personlige udvikling. Blandt musik, dans, teater og nycirkus er du en ’aktiv deltager på livets scene’ – og vi forsøger at være medskabende til din positive oplevelse på højskolen.

 

Hvordan indkvarteres man?
Kan man bo alene?

Som udgangspunkt indkvarteres alle elever på dobbeltværelser på højskolens forskellige elevområder. Det er dog også muligt at ønske enkeltværelse, men vi har kun et begrænset antal til rådighed, så vær ude i god tid, så vi kan opfylde dine ønsker. Eller ring til skolens kontor og forhør dig om dine muligheder.

Hvor bader man?

Der er bad og toiletter tilknyttet alle værelser – forstået sådan, at de fleste dobbeltværelser deler bad og toilet med naboværelset. Mens nogle har egne badeværelsesfaciliteter og andre igen skal deles tre eller fire værelser om ét bad/toilet.

 

Er der morgensang?

Nej, men…på alle hverdage synger vi sammen fra højskolesangbogen, når frokosten er indtaget. Frokosten er det gode samlingspunkt, hvor også alle fællesbeskeder gives ud, og eleverne på skift beretter om stort og småt i deres liv, så vi alle lærer hinanden bedre at kende.

Hverdagen_indkvartering_600x450

Tag et kig på Musik & Teaterhøjskolens
3 forskellige billedgallerier

Hverdagen_computer
Er der trådløs internetadgang?

Ja! Hvis du medbringer egen bærbar computer, er der gratis adgang til skolens trådløse internet overalt på højskolen. Eleverne har i øvrigt adgang til én stationær computer med internet- og printeradgang.

 

Kan man vaske tøj?

I højskolens vaskekælder kan du vaske og tørre dit tøj. Du kan købe vaskechip (og tanke det op) på kontoret i deres åbningstid (mandag til torsdag kl. 13.00-14.00). Vaskemaskiner og tørretumbler er udstyret med en læser, som trækker beløbet elektronisk på din vaskechip. Første gang du køber en chip, koster den kr. 300,-, hvoraf de kr. 100,- er depositum, som du får tilbage, når du afleverer chippen i hel stand ved endt ophold. I kælderen finder du også tøjsnore, men tøjet kan også tørres udenfor på 30 meter tøjsnore ved elevfløjen, men det kræver gerne en god portion solskin.

Hvor spiser man? Og hvad spiser man?

Vi indtager alle dagens måltider i højskolens spisesal, det centrale fællesrum på højskolen, hvor folk ofte samles til foredrag, hygge og andre arrangementer. Køkkenpersonalet sætter en ære i at eksperimentere og gøre måltidet på Musik og Teaterhøjskolen til en oplevelse. Og så laver de tit lækre snacks, som sættes frem mellem måltiderne. Så her på højskolen går man sjældent sulten omkring.

Er der særlige hensyn omkring din kost, som køkkenet skal være opmærksom på, så vær ikke bange for at tage en snak med det smilende personale. De kokkererer både laktosefrit, vegetarisk og hvad end, du nu måtte have behov for.

Med måltiderne følger også køkkenrutiner, som du kommer til at blive en del af gennem dit ophold på højskolen. Blandt andet hjælper eleverne med opvasken og oprydningen i forbindelse med alle dagens måltider.

Hverdagen_samvær
Hverdagen_begivenheder
Bliver der holdt nogle gode fester?

Ja! Vi er gode til at skrue op for musikken og danse til benene er trætte. På hvert semester er der fire traditionelle fester, to startfester, en slutfest og en gammel elev weekend. Ud over disse holder eleverne selvfølgelig også deres egne fester i weekenden i caféen, hvor der også er indrettet en bar. Oftest opretter eleverne et festudvalg på hvert semester, som finder på udklædningstemaer, organiserer oppyntning, bar og underholdning – og naturligvis oprydningen dagen derpå (som alle deltager i)!

 

Tager man egentlig hjem i weekenderne?

Du bestemmer selv, om du vil blive på højskolen i weekenderne eller ej. Langt de fleste elever bliver dog på skolen og hænger ud med deres nye højskolevenner. Der er også obligatoriske weekender, hvor der forventes, at eleverne bliver og deltager i skolens aktiviteter.

Hvor ligger Musik og Teaterhøjskolen, og hvordan er de offentlige transportmuligheder dertil?

Højskolen ligger midt i Toftlund by i Sønderjylland. Nærmeste togstation ligger i Vojens (ca. 20 km fra Toftlund), hvorfra der går tog nord-, syd- og østpå. Da byen ligger midt i Sønderjylland, er her derfor også stoppested for mange busforbindelser tværs over det sydjyske.

 

Tjek bus og tog ud her:

 

Sydtrafik.dk

DSB.dk

Rejseplanen.dk

Om-højskolen_venskab

Bestil Brochure

Book Rundvisning

Tilmelding

Kontakt

Musik & Teaterhøjskolen
X