Jeg elsker mandage!

Jeg elsker mandage!

Efter lang, lang tid på en humanistisk uddannelse, fandt jeg ud af at jeg hellere vil bruge mit liv på lave musik. Ret hurtigt fandt jeg også ud af, at hvis man vil lave musik uden det vilde budget, så skal man producere det selv. Men i løbet af mine mange år inden for menneskevidenskaber og ”back to the roots”-attitude, har jeg afstået fra at følge med tiden, hvad angår smartphones, tablets og lignende tingester, som man efterhånden ”skal have”, og det er nok rimeligt at sige at jeg var lettere teknofobisk anlagt, da jeg startede mit semester på lydteknik.

Jeg havde derfor ikke troet, at jeg ville kunne nå særligt langt, ifht. at lære at bruge miksere og producerprogrammer, men Ulrik underviser med tålmodighed og humor, og han forstår at imødekomme sine elevers vidt forskellige behov. Der er i det hele taget en gennemgående varme og engagement blandt alle skolens ansatte. Musik og Teaterhøjskolen er ét af de eneste steder, hvor jeg ærligt og 100% fra hjertet har kunnet sige: ”Jeg elsker mandage!”

Line – lydteknik – efteråret 2018



Musik & Teaterhøjskolen
X