Sang

Din stemme afspejler din personlighed!

Med Sang som linjefag på vores højskole arbejder du hele tiden med at udforske din sangstemme – og dig selv.

På sangerlinjen lærer du, hvordan du, ved hjælp af tekniske øvelser, udvikler din stemme, og du bliver bevidst om, hvor stor betydning fortolkning af teksten har for dit endelige udtryk – som en dygtig historiefortæller.

 

Sang hører uadskilleligt sammen med musik. Derfor vil der på de to linjefag også være undervisningsdage i fællesskab.
Som sanger, vil du ofte skulle samarbejde med musikere, og det prøver vi at forberede dig på med samarbejdet mellem de to linjefag. Samarbejde og forståelse for musik og sang er altså nøgleord i undervisningen.

På sangerlinjen skal vi først og fremmest have det sjovt og udvikle os igennem sangen med vores egen unikke stemme og individuelle udtryk.

Sang Højskole
– Emner i undervisningen

DU OG DIN STEMME VOKSER

Din stemme er en del af din krop, og ved hjælp af fysiske øvelser arbejder vi med din grounding og tilstedeværelse. Både du og din sangstemme kommer vidt omkring i undersøgelsen af de uanede muligheder, der viser sig under arbejdet i timerne. Du får engagerede lærere, der med solid undervisningserfaring i sang brænder for at sætte både dig, din stemme og din udvikling i gang.

SANG, SPIL OG BEVÆGELSE

Dette fag træner din rytmiske sikkerhed. Leg med imitation, puls- og periodefornemmelse, dans, trommer, og vocal-/bodypercussion indgår i timerne. Vi arbejder på at styrke koordinationen mellem stemme, hænder, fødder – og også lattermusklerne.

FORSTÅELSE AF DIT INSTRUMENT

Du får undervisning i anatomi og forskellige sangteknikker til at understøtte din stemme. Du vil også få kendskab til mixeren og mikrofonteknik, så du er klædt på til at træde ind i enhver musikalsk sammenhæng. Sangundervisningen foregår fortrinsvis på hold. Foran holdet arbejder du solo eller synger kor for de andre. Det foregår som optakt og øvelse til vores turné med de andre linjefag, bl.a. musik og lydteknik.

SOLOUNDERVISNING

Vi anbefaler, at du tilkøber soloundervisning i sang, da dette vil være et fantastisk supplement til din stemmes udvikling.

MUSIKTEORI OG HØRELÆRE

Teorien skal være i orden. Derfor arbejder vi intensivt med både node- og hørelære, improvisation, arrangement, analyse m.m. Eleverne inddeles på tre hold fra begynder- til konservatorieniveau.

INSPIRATION

Vi får med jævne mellemrum besøg af bands, gæstelærere, studerende fra konservatorierne og professionelle kunstnere udefra (vi har bl.a. haft besøg af Jonatha Brooke, Annemarie Zimakoff, Mathias Grip, Rasmus Nøhr, Laila Skovmand og Symfobia m.fl.).

SPROG

Hvis der er internationale elever på holdet, vil dele af undervisningen foregå på engelsk. Der vil naturligvis blive oversat til dansk efter behov.

Underviseren i Sang

Sofie Karoline Sørensen

Bestil Brochure

Book Rundvisning

Tilmeld

Kontakt

Musik & Teaterhøjskolen
X