Наши партнеры
 

Visuel Fortælling

Visuel fortælling – fra idé til færdig film

Vil du lære at skabe visuelle fortællinger, som griber, udfordrer og måske endda engagerer andre mennesker? Vil du udfordres på dine evner til at sammenstykke fortællinger i levende billeder, som tager udgangspunkt i dit blik på verden og dig selv – og lære at fortolke og formidle dem?

Et hands on-fag, hvor du får masser af kilometer i benene som fortæller med et kamera i hånden.

Om du håber på at ændre verden, som en stærk formidler inden for journalistik, i NGO-regi eller som SoMe-influencer – eller om du bare gerne vil prøve dig sig selv af som videokunstner, musikvideo- eller filminstruktør – så er dette valgfag noget for dig.

Visuel Fortælling
– fra idé til færdig film

Du vil lære om grundlæggende genrer

formater og fortællegreb og komme til at beherske de tekniske kamera- og klippefærdigheder, der skal til for at opnå et færdigt resultat. Du vil blive udfordret på dine holdninger, dine kommunikative evner og din egen forståelse og afkodning af de billeder og film, som vi alle, i stigende grad, bombarderes med i hverdagen.

Levende billeder udgør en stor del af vores liv og samtid. Der findes levende billeder allevegne: som fiktionsfilm, filmdokumentarer, kunstfilm, informationsvideoer, musikvideoer, journalistiske historier og features, reklamer, propaganda og indhold på Facebook, YouTube, Instagram osv.

Levende billeder favoriseres i de algoritmer, som sociale medier bruger til at give os alle sammen det indhold, som de mener, eller tror, vi vil se. Hvor end vi kigger hen, er levende billeder kommet for at blive i vores kommunikation med hinanden – og i andres forsøg på at få os til at se verden, og os selv, gennem deres optik. For levende billeder er effektive midler til at få mennesker til at føle og mene noget. Derfor er det vigtigere end nogensinde før, at vi evner at skelne den væsentlige historie fra de mindre væsentlige. At komme så tæt på sandheden som muligt. Og det betyder, at man skal kunne afkode fortællinger og evne at forholde sig kritisk til afsenders intention.

Heldigvis tilhører nutiden og virkeligheden

stadig os alle sammen. Også, og måske især, dig!

Dine holdninger, følelser, ideer og tanker er lige så vigtige som andres. Men det er ikke alt, som er værd at dele med Gud og hvermand. I VISUEL FORTÆLLING vil du komme til at arbejde med at raffinere og sortere i dine ideer og spørge ind til, HVORFOR lige netop din mening, din idé eller dit statement skal deles med andre mennesker. Vi skal derpå undersøge, HVORDAN vi udvikler ideer til færdige udtryk og fortællinger – og hvordan man slutteligt sørger for, at flest muligt ser resultatet.

VISUEL FORTÆLLING er et hands on-fag, hvor vi skal lave så mange øvelser og små produktioner, som det lader sig gøre. Du bliver naturligvis klædt på ift. udviklings- og produktionsprocesserne samt diverse metoder og viden i øvrigt. Men det er vigtigt, at vi først og fremmest leger, alt hvad vi kan, med udtryk og fortælling.

Du får altså både afprøvet helt konkrete

fortælleværktøjer og opnår grundlæggende færdigheder inden for fortællekunsten, indholdsmæssigt og teknisk.

Vi kommer til at arbejde med både professionelle kameraer og mobiltelefoner. Du kommer til at klippe produktionerne i simple redigeringsprogrammer, så det kræves ikke, at du er erfaren, hverken teknisk eller kreativt. Men du skal have lyst til at lære, til at blive klogere og dygtigere til at formidle og fortælle visuelt (i levende billeder).

Det er oplagt at samarbejde med de andre linjer på skolen – ligesom det i øvrigt er muligt, at vi kommer til at løse en konkret formidlingsopgave i samarbejde med en ekstern organisation.

 

Så uanset om du har planer om at ende som professionel fortæller af den ene eller anden art, eller om du ’bare’ er et dejligt nysgerrigt menneske, er du velkommen på holdet!

Underviser i V.F.

Stefan Frost

Bestil Brochure

Book Rundvisning

Tilmeld

Kontakt

Musik & Teaterhøjskolen
X