Brian Lyrsholt

Konstitueret forstander og underviser

Kontakt

Brian er uddannet fra Michael Chechov Studiet i Aarhus.

Han nyder at nørde med teater, at sætte hus i stand, at gå rundt i samme hus hele dagen iført nattøj og at danse salsa. På skolen hører man ham ofte øve klaver i ly af Mejerisalens majestætiske rumklang, og han synger med glæde en sang eller ti fra Højskolesangbogen.

Foruden at nyde både god snak og god stilhed, holder han af at blive overrasket og modsagt i livet, og kan han drikke god the eller dansk whisky imens, er hans lykke gjort. I hvert fald for en stund, hvilket er fint for Brian, der forsøger at fange både hjerteligheden og alvoren i nuets enkelthed.

Brian Lyrsholt blev udnævnt til konstitueret forstander pr. 9. januar 2022

Brian underviser i...

Christa Hansen

Sekretær

Kontakt

Christa lader sig berige og begejstre i mødet med sine medmennesker.

Hun favner og rummer nuet med en empatisk indsigt, og hun oplyser og hjælper gerne med både stort og småt.

Christa glædes over at være i bevægelse med mennesker på tværs af alder, behov og drømme. I bevægelse er Christa også i sin fritid, hvor løbeture i skoven, lange gåture med familie og venner, en kold dukkert i havet eller en cykeltur er faste ugentlige rytmer i hendes liv.

Balancen finder hun i musik, keramik, maleri og bøger.

Mette Mandau

Bogholder

Mette håndterer højskolens elevøkonomi, daglige økonomi samt lønbogholderiet. Som elev vil du blive kontaktet af Mette, når du skal betale dine skolepenge.

I sin fritid har Mette styr på hus og have, som danner rammen om hendes og hendes 2 døtres hverdag. Mette dyrker sin køkkenhave med stor passion, og er ikke bleg for at give hus og blankeværk en gang maling, når det trænger.

Derudover er Mette en kreativ sjæl, som gerne bruger sin fritid sammen med sine døtre på kreativt samvær.

Kirsten Marie Clausen

Kostumemedarbejder

Med rolig hånd og store armbevægelser vækker Kirsten gamle klæder til live til højskolens kostumekælder, der råder over alt fra barokkjoler til læderjakker.

Foruden at være ejeren af en lyseblå Fiat 500 med soltag, er Kirsten friluftsmenneske og ofte at finde på Rømø. Hun elsker lange vandreture og at være på ravjagt. Hun dyrker mindfulness, læser bøger og går til vandgymnastik.

Kirsten er gift, har tre børn, tre svigerbørn og to børnebørn samt hunden Don Carlos.

Jon Müller

Pedel

Jon møder altid vores elever med et smil og åbenhed. Han sørger at alt på højskolen virker. Jon bryder sige ikke om at kede sig, så der er altid gang i ham, og han hjælper gerne eleverne med småt og stort.

Jon er gift, har 4 børn og bor i nærheden af højskolen. I sin fritid spiller Jon fodbold og hockey. Desuden holder Jon meget af udelivet og dyrker fiskeri. Han laver også en del frivilligt arbejde.