Hvad lærer du?

I Sammenspil vil vi sammen udforske og udfordres af den store musikalske verden. Du oplever en bred vifte af genrer, arbejder med egne skitser og nørder igennem i de vigtige små detaljer, den musikalske helhed består af.

Vi arbejder både selvstændigt og som band, hvor alle tager ansvar for processen. Her på højskolen er der frihed til selv at yde indflydelse og være med til at præge undervisningen.

Vi arbejder med musikkens byggesten – de grundlæggende elementer, der er til stede i al musik, f.eks. rytme, dynamik, form, klang og artikulation. Vi bruger dedikerede øvelser til at stille skarpt på musikkens enkelte dele, og vi bruger andres numre og egne kompositioner til at sætte dem ind i helheden igen.

Hverdagen på Sammenspil

Vi arbejder kreativt med at arrangere og skrive om – her er det meget op til eleverne, hvilken musik vi arbejder med. Du kan også tage dine egne sange med og prøve kræfter med at arrangere og spille dem på linjen.

Undervejs stifter vi bekendtskab med et bredt udsnit af musik. Lytning og musikforståelse er centralt. Her er ingen genremæssige begrænsninger eller skel, og vi former undervisningen ud fra de forskellige musikalske baggrunde, vi hver især kommer med.

I løbet af semesteret afholdes der med jævne mellemrum Open Stage-aftener, hvor vi optræder for de andre elever på højskolen med det, vi har øvet os på.

Når vi er klar, går vi i skolens studie og indspiller vores numre i tæt samarbejde med bl.a eleverne fra Lydproduktion. Du lærer om processen i studiet, og hvad det vil sige at være studiemusiker.

Tilmeld dig nu

Jeg har fået udvidet min musikhorisont helt vildt meget! Det føles som om, der er blevet lukket op for en helt ny verden.

Oliver Panduro

Se video

Mød underviseren og mærk stemningen på linjefaget

Benjamin Møller Kirketerp

Underviser

Benjamin er uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg.

Han er musiker og komponist og arbejder på tværs af musikalske udtryksformer. Han er velbevandret i diverse genrer og udmærker sig ved sit crossover arbejde med klassiske og vestafrikanske musikere.

Benjamin er desuden en entusiastisk jæger, der nyder at gøre brug af “fra jord til bord”-princippet. Jagten forener to af hans store glæder: At være i naturen samt at arbejde med og sammen med sin hund.

Benjamin underviser i...

Portfag

Alle vores linjefag er inddelt i Portfag.

Vi har 3 Portfag: Musik, Musikproduktion og Scenekunst.

Sammenspil og Sang hører begge under Portfaget Musik.Så vælger du Sammenspil, vil du få fællestimer med Sang-linjen.