Studietur til New York

Studietur til New York – tilvalgsmulighed

Tag med på en unik rejse til byen der aldrig sover!

 

New Yorks magiske tiltrækningskraft overgås ikke af nogen anden by i verden. Vi genkender røgen der stiger op fra gaderistene, politiet til hest, neonskiltene på Times Square, de klassiske brandtrapper og politisirenerne. Vi har været der masser af gange på film.

 

Vi skal inhalere den magiske energi og mangfoldighed, der ikke findes noget andet sted i verden. Og vi skal selvfølgelig gå på opdagelse i byens overflødighedshorn af musikscene og teaterliv.

Musik og Teaterhøjskolen rejser til New York som et tilvalg på forårssemestret 2019. Rejseguider er skolens egne lærere, som selv har boet i byen.

 

Studieturen til New York er en tilvalgsmulighed. Turen ligger i juni som afslutning på forårsholdet fra d. 23. juni til d. 29. juni 2019.

 

Turen koster kr. 10.900.

Musik & Teaterhøjskolen
X